Kabel TV går en sort fremtid i møde

Det er lige omkring rigtigt rigtigt snart, at vi er pænt mange der skal til at se os om efter et nyt job.

Specielt hvis vi arbejder for TV kanaler, der “lever af” at blive distribueret som kabel TV.

Den korte version, i følge Dataxis, er nemlig – cirka – at det står helt af, inden 2027.

I følge deres såkaldte “forecast”  er det stadig kun 25 procent der dropper kabel TV.

Detaljen er bare at “jo mere udviklet markedet er” jo større er droppet.

Analysen, kigger – oplagt nok – ikke på vores hjemlige marked.

Men nu hvor det dystre bud er 25 procent drop – oveni – det allerede eksisterende drop, der – formodentligt – allerede er på mere end 25 procent af hvor mange der betalte for kabel TV, dengang det var populært, er det klart at alle der leverer til broadcastere, kunne tænkes at komme til at se frem mod en række grimme år.

Alt der er “dyrt” må formodes at blive sparet væk, eller gemt væk på – om muligt – endnu dyrere platforme der – som eksempel – har 5 år til at specialisere sig og få fat i – igen for eksempel – alle der elsker at se fodbold på TV.

NuuDay har i følge flere medier allerede tabt 500.000 kunder siden 2015 – tallet er ikke bekræftet

Dataxis forklarer uanset det vilde drop, der her i landet – alene hos NuuDay – vil være i omegnen af 250.000 husstande, og som på landsplan – mindst – vil være 350-450.000 husstande, hænger sammen med at stadig flere – i de mindre udviklede markeder – og derfor ikke vores – begynder at få smag for “cord-cutting”, og hvorfor antallet af husstande uden kabel TV formodes at eksplodere frem mod 2027.

Læs også  Disney løber fra Apple

Når vi flere gange skriver om udviklede dele af markedet versus mindre udviklede, er det fordi at Norden allerede er “foran” resten af Europa, hvorfor antallet af husstande der vælger at droppe kabel TV, og dermed – i stadig mere udtalt grad – også flow TV, er – potentielt – højere i vores ende af Europa.

Igen.

Kabel TV har som bekendt svaret igen, med “OTT versioner” af deres kanal-pakker, til bedre priser.

Et fællestræk for disse er bare at “alt det dyre” er sparet væk.

Dermed står alle rettighedshavere foran en kedelig fremtid, hvor alle stadig gerne vil se dyr sport.

De er bare ikke parate til at betale for det.

Målt på hele Europa er estimatet at kabel TV taber 16 procent af deres kunder, mens DVB-T står til at tabe 10 procent.

Som altid vil der være regionale forskelle.

Men som eksempel er der – mere eller mindre – ingen forskel i pris på kabel TV og det jordbaserede monopol politikerne forærede væk for år tilbage, her i landet, hvorfor det er – pænt sikkert – at tabet af kunder her i landet, må formodes at blive endnu vildere.

Som eksempel nævnes Sky, der – ikke her i landet, men i resten af Europa – er stor på satellit TV, og som der har hentet flere nye kunder over de sidste par år.

Læs også  Fusionen NDI

Omvendt har en russisk operatør prøvet det samme, og oplevet det modsatte.

Russerne valgte i stedet at “sende” deres kanaler/indhold som “Smart TV”, efter de havde droppet ( hovedparten ) af deres kabel TV aktiviter.

Som rapporten siger det, er “growth opportunities for cable TV, “definitely extinguished”.

Størrelser som Liberty Global har for længst bemærket udviklingen og har allerede idag solgt hovedparten af deres aktiviter på kabel TV området fra.

I stedet tilbyder de nu ( sådan lidt generelt ) IPTV.

Selv i Benelux, hvor udviklingen væk fra kabel TV stadig ikke er så udtalt som – for eksempel – her i landet, er Liberty Global på vej mod fiber, Internet og alt det andet, der – måske – stadig tilbyder flow TV men i netop så begrænset et omfang, at det – reelt – er det samme som at sige farvel til kabel og flow – TV.

IPTV vokser i den forbindelse stadig, specielt i Frankrig.

Der køber TV seere adgang til flow TV via Internet, og køber dermed – i princippet – de samme pakker som de købte tidligere.

Dog med det forbehold at netop de dyre rettigheder nu er flyttet over på tilsvarende dyre tilkøbskanaler, som mange vælger fra.

Telco’er som Orange, Deutsche Telekom og Altice, og her i landet NuuDay, kan se frem til voldsomme tab, over de næste 5 år, i følge Dataxis.

Læs også  HBO Max koster ATogT 13 milliarder kroner

Hvor heftigt det bliver, står og falder med udviklingen i forbrugernes vaner.

Sikkert ser det dog ud til at være at udviklingen også vil påvirke produktionsmiljøet, der enten skal til at producere mindre, eller til en “bedre pris”, hvilket – som bekendt – aldrig er særligt sjovt, i en verden, hvor en million seere er “helt fantastisk” og – forresten – kun noget der sker i forbindelse med nationale sports begivenheder. ( her i 2022 )

Den nye konge i den udvikling er forresten “DtoC streaming”, der netop er udbydere af indhold, der sælger dette direkte til forbrugerne.

Ikke som SVoD, men som enkelt events, eller fra kamp til kamp, der skal tilkøbes/vælges fra.

Som Dataxis pointerer det, er der ikke rigtigt nogle lyspunkter i udviklingen.

Og så alligevel.

Flere udbydere af kabel TV, har jo som bekendt fundet ud af måder at kombinere flow TV kanaler og TV pakker, med stream pakker.

Og selv om at lokale tal mere end antyder at dem der streamer flow TV, ikke ser flow TV (som kabel TV) , kunne det naturligvis tænkes at Nielsen Rating tager helt fejl.