Der er streaming og så er der der streaming

Ganske som i USA, kan vores store lokale broadcastere som TV2 og DR, nu også konstatere at der bliver streamet mere end der bliver set flow TV.

Sålænge at alt streaming altså tales med, hvilket – omvendt – blot understreger at seernes vaner har forandret sig.

Tilbage i en fjern fortid, hvor begreber som “DVR” og  VHS stadig eksisterede, og dækkede over at mange husstande, ikke havde tid til at se live TV, når det blev sendt.

Som derfor optog det indhold de gerne ville se, var der sikkert også en væsentlig andel af befolkningen der “DVR’erede deres fritid”.

Det er såmænd blot den udvikling der er fortsat, og som TV2 – igår – kunne løfte sløret for betyder at vi alle nu streamer mere end vi ser flow TV.

Streaming har overhalet flow TV, når tidsforskudt flow TV kiggeri medregnes

Tallet skal dog – som altid – tages med et vist forbehold.

Igen.

Der bliver streamet en masse.

Men der bliver altså set endnu mere tidsforskudt TV.

Tidsforskudt eller “live-streamet” -TV er dog stadig ikke det samme som SVoD ( streaming på abo )

Når det er på plads kan alle dog stadig blive enige om at forbrugerne har ændret vaner.

Det er blot stadig det samme indhold de foretrækker.

Som de nu ser, når det passer dem.

Indholdsdirektør, på TV2 Lotte Lindegaard, forklarer:

 -Siden streaming revolutionerede vores måde at se TV på for nu ti år siden, er der blevet sagt og ment meget om streamingtjenesterne. Eksempelvis har man lige siden talt om, at indhold set i flow dør. Men selv i dag, hvor streaming er blevet mainstream, er der nuancer i forbruget, som vi er nødt til at forstå, hvis vi skal kunne tale om medieudviklingen på et oplyst grundlag. Hos TV2 bruger vi rigtig meget energi på hele tiden at forstå udviklingen og de behov, som driver den, og det giver så god mening, at vi som public service-medie deler ud af den indsigt, slutter hun.

Head of Market & Performance Measurement hos TV2, Frederik Barnholdt, er enig, og forklarer:
 -I Danmark har vi generelt gode muligheder for at følge med i medieudviklingen, men indtil for nylig har vi på streaming ikke haft samme muligheder, som vi eksempelvis har med seermålinger på traditionelt TV. Da vi fik den nye seermåling fra analyseinstituttet Nielsen, blev det for første gang muligt at måle streamingforbruget på baggrund af reel adfærd og ikke kun på baggrund af adspurgte undersøgelser som hidtil. Det betyder, at vi i dag ved meget mere om danskernes streamingforbrug af markedets mange tjenester og på tværs af både skærme samt indholdstyper, starter han og fortsætter.

Læs også  3 måneder med streamtal

 -Der hersker mange myter og uklarheder om streaming. Og i dag har streamingtjenesterne en så stor gennemslagskraft og udbredelse, at vi er nødt til at kunne tale om dem og deres rolle i mediebilledet på et nuanceret og oplyst grundlag. Hos TV2 har vi et team af data- og analysekonsulenter, der hver dag overvåger og analyserer streamingmarkedet og danskernes forbrug, og derfor giver det rigtig god mening, at vi bidrager til at gøre viden om streamingforbruget mere transparent og tilgængelig for alle, slutter han.

Landets ældste er nu så heftige storforbrugere at deres forbrug styrer det totale flow TV kiggeri

Og det er åbenbart derfor at TV2 netop har “udgivet” “Streaming i Danmark”, der er en gennemgang – udfærdiget af TV2, baseret på tal fra Nielsen – der er tænkt til at give interesserede indsigt i “danskernes streamingforbrug”.

Bedst af alt har TV2 planlagt at udgive dette format, løbende, så alle der måtte være interesserede, løbende kan opdatere sig selv i forhold til udviklingen med streaming.

Forståeligt nok, forresten.

Om et par uger frigiver BarB ( der er den engelske version af Nielsens TV Meter ) deres første konkrete seertal for Netflix, med Netflix godkendelse.

Dermed giver det muligheden for – direkte – sammenligninger mellem flow TV og streaming.

Her i landet, er vi dog fortsat kun nået til at streaming nu har overhalet TV.

Der er i den forbindelse 3,7 millioner mennesker, der streamer “hver uge”.

Og da det er 65 procent af befolkningen, er der nu flere der “streamer” end der ser TV, da det kun er ( du sidder ned ) 54 procent af befolkningen der når at tænde for deres TV – på en uge – her i 2022.

Frederik Barnholdt, forklarer videre:

 -Det var især de unge, der i de første streaming-år var med til at drive væksten. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at streaming ikke længere har sin største udbredelse i den unge aldersgruppe, starter han og fortsætter.

Læs også  702.000 husstande uden almindeligt TV

 -Forbrug handler i høj grad om, hvor man er livet. I alderen 31 til 50 år er de fleste etableret med familie og børn og tilbringer flere timer i hjemmet. Derfor er behovet for at sætte sig med en film, nyhedsudsendelse eller serie også naturligt stort i de år. Sådan har det været siden fjernsynet blev allemandseje i de danske tv-stuer, men det er først nu, at streaming i så høj grad bliver brugt til at udfylde behovet i den aldersgruppe, slutter han.

Igen.

Det er kun 72 procent af de 21-30-årige der streamer hver uge, og deres gennemsnitlige daglige streamingforbrug er 69 minutter.

At de unge ikke bruger mere tid på at streame forklarer Frederik Barnholdt således.

-Før Nielsen-målingen kunne vi ikke måle på reel adfærd, men vores adspurgte undersøgelser indikerer, at der ikke er tale om et fald i de unges streamingforbrug, men nærmere en mætning. Det kommer ikke bag på os. Døgnet har kun 24 timer, og de unge navigerer i langt højere grad end andre aldersgrupper på tværs af mange digitale platforme og tjenester. Alene på sociale medier bruger de i gennemsnit tre timer dagligt. Set i det lys er det naturligt, at vi på deres streamingforbrug ser en mætning på det nuværende høje niveau, og at det nu er de ældre aldersgrupper, der driver væksten, starter han og løfter sløret for de ældres voksende forbrug.

-I takt med at der hele tiden kommer nye tjenester og indholdskataloger via streaming, bliver streaming også relevant for de ældre aldersgrupper, der måske ellers ikke ville have tilvalgt streaming i samme grad som de unge, der har været frontløbere fra start. Mens det tidligere var Netflix og de unge, der drev fremgangen på streamingmarkedet, skal fremgangen nu især findes blandt de danske streamingtjenester, eksempelvis tv-distributørernes tjenester, som især har fået de ældre aldersgrupper med på streamingbølgen, slutter han.

Der bliver dog fortsat set mere flow end Stream.

Hvilket Frederik Barnhold forklarer med at de ældste er såkaldte storforbrugere af TV.

 -Ikke overraskende er det de ældre over 71 år, der hiver gennemsnittet op. Det bemærkelsesværdige er, at forbruget af traditionelt TV fortsat er 54 daglige minutter hos de 31-50-årige, som samtidig er en aldersgruppe, der ligger højt på streamingforbrug. Det siger noget om, at der for mange danskere fortsat er behov for indhold, der er tilrettelagt for os, selvom vi lige nu har alverdens muligheder for selv at bestemme, hvad vi vil se hvornår, slutter han.

Læs også  TV2 Play udvider med Paramount+

Det sidste spørgsmål i TV2’s nye analyse af streaming handler om flow TVs nære død.

Og den er altså ikke nært forestående.

Nærmest tværtimod.

Flow-tv og streaming er nemlig “flyttet sammen” i følge TV2.

Heldigt nu hvor disse størrelser, hverken er “modsætninger eller konkurrenter”.

Detaljen er jo netop at en voldsom stor del af den målte streaming i TV2’s tal, netop er tidsforskudt TV.

Frederik Barnholdt forklarer:

 -Det er efterhånden en udbredt myte, at udbredelsen af streaming tager livet af flow-tv. Men det er forsimplet at se flow-tv og streaming som modsætninger og konkurrenter. Det er jo ud fra den præmis, at streaming alene er forbrug af on-demand-indhold. Den opfattelse gav til en vis grad mening i de tidligere Netflix-år, men ikke i dag, hvor flow-tv er rykket ind på de voksende danske streamingtjenester, starter han og fortsætter.

 -Vi forventer, at flere danskere fortsat går helt over til at streame, både flow og on-demand, og det er klart, at den udvikling gradvist vil få traditionelt tv via kabel til at falde. Det er bare ikke ensbetydende med, at vi danskere i fremtiden kun vil se on-demand, som det ofte er rationalet, når vi taler om, at flow-tv vil uddø, slutter han.

For en god ordens skyld definer TV2 streaming som “forbrug på en streamingtjeneste via en app eller internetbrowser på eksempelvis smart-tv, smartphone, pc eller castet fra et device til en tv-skærm”, hvilket altså derfor ikke ekskluderer tidsforskudt TV, der reelt stadig står for – omkring – 30 procent af alt streaming her i landet. (Mere hvis ViaPlay og Discovery+ medregnes (der er dog en del ViaPlay indhold der er eksklusivt på streaming platformen )

Du kan læse videre her