Forsiden > News > DR er på vej med lidt lønpres

DR er på vej med lidt lønpres

Planen ser ud til at være at deres faste free lancere skal ned i løn

lørdag 11. november 2017, af Tom Dissing

Enhver der har været løsarbejder på DR, ved at DR ikke er specielt glad for at betale, mere end hvad de besluttede var en fyrstelig løn for 13-14 år siden. Der hvor “free lance lønnen” kollektivt blev skruet heftigt ned sidste gang.
På det tidspunkt besluttede DR nemlig at alle - løst til knyttede - free lancere skulle gå heftigt ned i løn.
Konkret ned på et niveau der mindede om hvad en assistent uden ansvar fik i 1987.
Det betød at en god del løst tilknyttede sagde farvel til DR.
Giganten spekulerede uanfægtet videre i at de fast tilknyttede havde hus, bil og børn, og et liv der var baseret på der jo skal komme en indtægt et eller andet sted fra.
Et spil DR vandt der i - cirka - 2004.
Det er dog ikke de “løse free lancere” DR er ude efter, denne gang.
Dem har de for længst opgivet, da der såmænd er pænt meget at lave “ude i branchen”.
Næ, DR er smartere, og har i stedet planer om at klemme de omkring 500 personer, der er “faste” løs-arbejder for DR.
Teknikere der knokler deres popo ud af bukserne, og som elsker det indhold der produceres på, af og til DRs seere.
I bedste stil har giganten allerede lovet at de ( omkring 500 personer ) vil blive indkaldt til “en individuel lønsamtale”, der som du har gættet kun kan resultere i en væsentligt dårligere aflønning.
Og, nej, DR gider først snakke med jer, når kontrakten er ved at udløbe, så i er rigtigt nervøse.
Der er med andre ord ikke meget andet at sige end at de “faste løse” burde løbe skrigende bort.
Igen.
Sådan ser virkeligheden jo ikke ud.
Omvendt er der rigtigt mange som sagde farvel til DR sidste gang DR gennemførte præcist den samme strategi.
Og som stadig bliver ringet op med - gode tilbud - hver eneste gang der er efterspørgsel efter free lancere. ( valg, events og sport og på hverdage )
Markedet er som eksempel så presset at både TV2 og DR - hver gang - der er folketingsvalg, få dage efter er ude med “en tidlig ikke bindende booking” til næste valg, der jo vil blive afholdt om mindre end 4 år.
Nikolas Lyhne Knudsen, der er økonomidirektør i DR, har til Journalisten sagt:
-Det er et led i opfyldelsen af vores hovedopgave i DR. Vi skal sikre mest mulig public service for licensmidlerne. Derfor skal vi også have fokus på vores lønomkostninger, slutter han.
Dansk Journalistforbunds og FAF har - cirka - sagt at de “cirka 500 tekniske freelancere, der årligt bliver hyret ind af DR, til i samlet flok” skal afvise DRs tilbud.
DJ-fællestillidsmand Henrik Friis Vilmar siger:
-Det bedste værktøj for at dæmme op for det her er at få skabt fælles fodslag og bedre fællesskab blandt freelancerne, så de står sammen om at sige nej. Jeg ved, at mange af disse freelancere vil sige nej til det, som DR tilbyder. Og det er den bedste løsning lige nu, for der er mangel på deres arbejdskraft i branchen, og DR vil mangle dem, hvis de siger nej, slutter han.
FAFs, Rene Høyer Jørgensen, er enig.
-Der er ingen grund til at gå ned i løn. Det er der ingen saglige argumenter for. Der er begyndende flaskehalse på arbejdsmarkedet for teknikere. Som et af vores medlemmer har sagt: ’Hvis hende Maria Rørbye Rønn vil gå 40 procent ned i løn, så kan jeg måske tale om det, slutter han og er i værste fald ude og pointere hvor mange procent DR synes at free lancere skal gå ned i løn.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?