Forsiden > Produktion > DR og Discovery fandt hinanden

DR og Discovery fandt hinanden

Det handler om vinter-OL i Pyeongchang i Korea

mandag 11. september 2017, af Tom Dissing

Vi er helt sikkert mange der glæder sig til holde med de mange der er lynhurtige på bobslæde ved det kommende vinter-OL, der - pænt præcist - starter om 151 dage, i Pyeongchang i Korea.
Bare rolig, der vil også være andet at kigge på.
Det store spørgsmål er derfor nu blot om du skal se det på DR eller på en af Discovery kanalerne.
Discovery der har rettighederne til både dette vinter OL og de Olympiske Lege i 2018 og 2020, har i nemlig fundet DR, og solgt dem en del af rettighederne.
Og da det første vinter-OL i Pyeongchang i Korea, nu er faldet på plads, kan du allerede her, 151 dage før selve OL, beslutte dig for hvad du skal se, og hvor.
Er du således til:
Langrend
Styrtløb, slalom, storslalom og super-G
Freestyle
Snowboard
Kunstskøjteløb
Nordisk kombineret
Skal du forberede dig på at kigge med på Discovery kanalerne.
Første del af denne eksklusive Discovery/DR aftale, faldt på plads tilbage i august, hvor Discovery valgte at beholde de eksklusive TV rettigheder til ishockey.
Dette mod at DR for de tilsvarende eksklusive rettigheder til skiskydning, speedskating, skihop, bobslæde, kælk, skeleton og short track.
Noget begge parter efter sigende skulle være glade for.
Anders Antonsen, SVP Nordics Sports hos Discovery Networks siger:
-Vi er ovenud begejstrede for, at vi skal dække OL for første gang. At vi tilmed har fået så attraktive og ikoniske vintersports-discipliner som ishockey, langrend og de alpine skiløb øger kun vores glæde. Eurosport har enorm ekspertise i at formidle vintersport, herunder ikke mindst de discipliner, som vi har fået. Derfor er jeg slet ikke i tvivl om, at det bliver et hit for både seerne og os, når det går løs i Pyeongchang til februar, slutter han.
Discovery der netop har introduceret deres Eurosport Player, der skulle være blevet “revideret” så “live” indhold ikke kun findes på denne, mens TV sendes forsinket, må formodes at blive en væsentligt platform allerede fra vinter-OL i Pyeongchang, da mange jo ikke er hjemme mens der sendes live.
Disse seere kan derfor vælge at kigge med på deres mobil, eller på andre platforme, der kan håndtere Eurosport Player.
DR skulle tilsvarende være på vej med en opgradering af deres streamingtjeneste, så dem der vil, kan kigge med live på denne.
Dermed tyder en del på at “kampen om seerne” allerede fra om 151 dage kommer til at handle om at livestreame på den smarteste og mest brugervenlige platform.
Folk der ønsker at være ekstra meget forberedt kan allerede nu se hvilke sportsgrene der er med i vinter-OL her.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?